Klubben blev grundlagt i 1983 af Erik Kornbæk, og giver dig mulighed for at prøve kræfter med bueskydning.
Som nybegynder har du mulighed for at blive instrueret i langbue eller recurvebue, og du prøve 4 gange inden du beslutter dig for om du vil indmeldes.
Vi har en del skytter i klubben som selv har anskaffet sig en bue, enten langbue, recurve eller compound.
Klubben er en afdeling af Broagerlands Ungdoms- og Idrætsforening men fungerer i det daglige som en selvstændig forening. Vi er medlem af både Bueskydning Danmark under DIF og DGI hvor bueskydning stadig er relativt nyt.
Har du lyst til det er der mulighed for at deltage i stævner som arrangeres af flere klubber.
Bueskydning giver udover den fysiske udfordring det kan være at skyde mange pile på en aften også en mental udfordring. Bueskydning styrker din koncentration og evnen til at fokusere.
Deltag i sociale arrangementer og og stævner sammen ligesindede, der deler din interesse for sporten.
Forbedr din fysiske form, koncentration og balance gennem regelmæssig træning og aktivitet.
Klubben råder over en indendørs bane hvor vi skyder på op til 18 meter og en udendørs bane hvor vi kan skyde op til 40 meter.
Vi skyder mest på skiver, men har også 3D figurer som man kan skyde på til afveksling.
Der kan desuden arrangeres ture til 3D baner.
I klubben har vi plads til at forældre kan tage plads mens børnene træner - eller skytterne kan tage sig en pause.

Børn og unge indtil 24 år: 375,- pr. sæson
Voksne fra 25 år: 500,- pr. sæson
Leje af bue: 250,- pr. sæson
Tirsdage 17:30 - 19:30
Torsdage 18:00 - 20:00
Som begynder kan du deltage 4 gange til træning inden du beslutter om du vil melde dig ind. Vi har det udstyr du skal bruge, så du skal blot møde op i praktisk tøj.
Vedtægter for Broagerlands Ungdoms- og Idrætsforening kan hentes her
Tom Albrechtsen, formand
Morten Boldsen Lund, næstformand
Annelise Hansen, kasserer
Tom Albrechtsen
Tobias Hansen
Coco Nielsen
Vi er ofte at finde på turneringer i lokalområdet, både under DGI og Bueskydning Danmark. Det hænder også at vi er længere væk.
Vi er bl.a. med i DGI's hjemmebane turnering hvor deltagerne hver skyder i egen klub, og indsender pointene. På den måde kan man konkurrere mod skytter fra hele landet, men slippe for at køre langt. Der er både en indendørs- og en udendørs turnering som kører hhv. vinter og sommer.
Lørdag 21. februar havde klubben 6 skytter med til Øster Højst UIF´s stævne.
Vi fik 3 fik medaljer med hjem:
🥇Christopher fik en 1. plads i compound ungdom
🥈Cecilie fik en 2. plads i recurve med sigte
🥈Charlotte fik en 2. plads i langbue

Vi afholder events for skoler, foreninger, firmaer mv. For skoler kan det arrangeres som en del af idrætsundervisningen, ellers kan det afholdes som turnering. Det kan også være for private.
Vi havde mandag den 2. marts vi besøg af Andelskassen i Sønderborg til et arrangement som Tobias stod for

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes